
Lene Beier med skuffende melding: Det kommer ikke til at ske

Der er rift om værelserne på Hotel Edelweiss! Det må Lene Beier og ægtemanden Anders sande, efter at de har åbnet deres drømmehotel i Østrig.
Parret er taknemmelige over, at hotellet allerede nu er fuldt booket i sommerferien og tilmed hen over julen og nytåret i 2025.
Men der er også andre perioder, hvor man ikke kan booke værelser – hotellet har nemlig lukket mellem vinter- og sommersæsonen.
Når vintersæsonen slutter omkring 1. april, så lukker Lene og Anders Beier også ned.
Parret og deres ansatte holder fri i halvanden måneds tid, og det betyder, at de må skuffe de danskere, som har drømt om at holde påskeferie på hotellet. Det kommer nemlig ikke til at ske.

I en story på Instagram melder Lene Beier ud, at Hotel Edelweiss holder lukket i påsken, som ellers er et populært rejsetidspunkt.
Den 47-årige TV 2-vært forklarer, at familien Beier selv holder ferie i den periode, og at de har lagt flere planer.
Lene Beier oplyser, at de skal et smut til Danmark, og så skal de også på tur – først med deres personale og derefter med familien.

Hotellet åbner for gæster igen omkring midt i maj. På dette tidspunkt er Lene Beiers mor rejst hjem til Danmark igen.

Derudover holder hotellet lukket efter uge 42, og indtil vintersæsonen starter igen.
Familien Beier kan opleves i ”Beier på Alpehotellet” hver torsdag kl. 20.40 på TV 2 Fri.
