27. mar. 2025
Af Marianne Singer

Sidste år gik det helt galt: Nu får dronning Margrethe endelig en festlig fejring

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Sidste år blev dronning Margrethes 84-års fejring nedtonet på grund af branden på Børsen. I år får hun endelig en stor fejring i anledning af sin 85-års fødselsdag.

Dronning Margrethes første fødselsdag efter tronskiftet, den 16. april sidste år, var planlagt til sidste detalje, men så brød en voldsom brand ud på Børsen i København samme dag.

Derefter valgte kongehuset at nedtone dronningens fejring, hvilket betød, at en mindre koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps på Fredensborg Slot blev aflyst.

Ellers blev vagtskiftet gennemført som planlagt.

Til gengæld viste dronning Margrethe sig på slotstrappen i godt selskab med kongeparret og prinsesse Benedikte.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-27/20240416_HJP9027.jpg
Dronning Margrethe ved sin 84-års fejring sidste år.
Foto: Hanne Juul

Børsen blev opført på Slotsholmen i hjertet af København i årene 1619 til 1623 for den daværende regent, kong Christian IV, som en synliggørelse af kongens merkantilistiske politik.

Den var ved at gennemgå en omfattende restaurering, der begyndte i 2022 og var ventet afsluttet senest i 2029, da branden brød løs.

Siden har der været en kæmpe restaurering i gang af det nedbrændte Børsen.

Mere om: