
Har været i gang i flere uger: Én ting er sikker til prinsesse Isabellas fødselsdag

Kong Frederik og dronning Marys ældste datter, prinsesse Isabella, fylder 18 den 21. april, og det bliver fejret ved flere fester.
På fredag skal prinsessen fejres i Aarhus, hvor Aarhus Rådhus danner rammen om fødselsdagen, som bl.a. rummer modeshow og sang.
Aarhus Kommune skriver på deres Facebookside, at gæsterne til fredagens arrangement godt kan glæde sig til at smage kagerne på dagen.
Det er elever fra grundforløb 2, bager- og konditoruddannelsen, på AARHUS TECH, som står for at bage kagerne til fejringen, og der bliver nu løftet lidt af sløret for, hvad der er i vente.

Eleverne har i hvert fald i flere uger haft travlt med at brainstorme og testbage, og de har nu udvalgt tre forskellige kager, som skal serveres på fredag.
En rabarberkage, en chokoladekage og en citronkage med smag af koldskål, skriver de på Facebook:
- Èn ting er sikker, gæsterne går ikke sultne hjem!
Prinsesse Isabella får selskab af sin familie til fejringen i Aarhus, men det er endnu ikke meldt ud, hvem fra den kongelige familie der deltager.

