20. apr. 2025
Af Karina Didriksen

Det havde man nok ikke gættet! Rikke fra Generationer laver noget helt andet til daglig

Rikke Eberhardt Isen og Ulla Henningsen i "Generationer" på DR.
Rikke Eberhardt Isen og Ulla Henningsen i "Generationer" på DR.
Foto: Petra Kleis/DR
Skuespilleren Rikke Eberhardt Isen har rollen som advokaten Rikke i DR-serien ”Generationer”, men hun har også et helt andet job til daglig.

En af de nye stjerner, man kan opleve i DR-serien ”Generationer”, er Rikke Eberhardt Isen.

Hun fik sit store ønske opfyldt, da hun landede rollen som forsvarsadvokaten og navnesøsteren Rikke, som er barnebarn til matriarken Martha, spillet af Ulla Henningsen.

- Forfatteren sagde, at hun normalt ville have lavet navnet om, men det kunne hun bare ikke, fordi hun altså hedder Rikke, forklarer Rikke Eberhardt Isen med et smil til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Og det er jo en drømmerolle at få lov til at lave noget så stort og med sådan et skønt hold.

I serien er hendes karakter datter til Tina, spillet af Anette Støvelbæk, og barnebarn af Martha, spillet af Ulla Henningsen. Hendes lillesøster Anne-Sofie spilles af Alice Bier Zandén.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-16/DR-0847696.jpg
Anne-Sofie, Tina og Rikke i "Generationer" på DR.
Foto: Valdemar Cold Winge Leisner

Rikke Eberhardt Isen blev uddannet skuespiller i 2014 og har hidtil kun haft mindre roller i tv-serier som ”Sygeplejeskolen” og ”Chosen”.

Nu kan hun opleves på landsdækkende tv hver søndag, men faktisk laver ”Generationer”-stjernen noget helt andet til daglig.

Og det er et job, som man måske ikke lige havde gættet.

- Jeg arbejder som vinsælger. Da jeg blev gravid med min søn, ville jeg gerne have noget, der ikke var så freelance-agtigt, så der tog jeg en salgsuddannelse. Og så har jeg en stor gastronomisk interesse, så derfor blev det den retning, lyder det med et smil fra Rikke Eberhardt Isen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-16/20250331-Pressemode-DR-Generationer-108_1SL6569.jpg
Rikke Eberhardt Isen.
Foto: Søren Jul Lamberth

Rikke Eberhardt Isen kan opleves i DR-serien "Generationer" hver søndag kl. 20.00. Der kommer seks afsnit.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-10/DR-Petra-Kleis.jpg
Anette Støvelbæk, Ulla Henningsen, Rikke Eberhardt Isen og Alice Bier Zandén fra DR-serien "Generationer".
Foto: Petra Kleis/DR

Mere om: