Amaryllis August har ændret sit look radikalt: Årsagen går lige i hjertet
Det er efterhånden nogle år siden, at Amaryllis August scorede en rolle i ”Familier som vores”, og lige for tiden kan man se hende brillere som den unge Laura, der bliver tvunget til at vælge mellem sine forældre, idet hele Danmark skal evakueres som følge af den stigende vandstand.
Som man kan se i serien, har skuespilleren et langt, flot hår, men da hun i oktober mødte op til pressemøde i Operaen, var looket et ganske andet.
Den 21-årige skuespiller har skilt sig af med de lange lokker, og årsagen går lige i hjertet.
- Da jeg var færdig med optagelser, valgte jeg at donere det hele. Det var så langt, og jeg syntes, det var irriterende. Jeg ville hellere give det til nogen, der ville værdsætte det mere end mig, for jeg bruger så meget energi på at være sur på det og sætte det op hele tiden. Jeg klippede det hele af og donerede det. Det var i december sidste år. Der klippede jeg det op til skuldrene, og lige inden Roskilde Festival klippede jeg det helt kort, fortæller Amaryllis August, der har været glad for det korthårede look.