
Lene Beier og familien i stor sorg: Han blev pludselig alvorligt syg

Lene Beier og familien er i stor sorg.
De har mistet deres elskede hund, Bruce Wayne. Han blev 11 år gammel.
Det skriver Lene Beier i et opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at de sagde farvel til deres firbenede familiemedlem lørdag morgen.
Den 47-årige tv-vært forklarer, at deres hund pludselig blev alvorligt syg, og at der desværre ikke var noget at gøre.
Familien sov sammen med Bruce den sidste nat og var alle ved hans side, da han sov ind hos dyrlægen.
Lene Beier, hendes mand, Anders, og sønnerne Arthur og Otto er alle dybt berørte over, at de med kort varsel måtte tage afsked med Bruce.

Hun skriver, at de savner ham ubeskriveligt meget.
Da BILLED-BLADET var på besøg på Hotel Edelweiss i januar, var Bruce naturligvis også med på det skønne familiebillede, hvor Lene Beiers mor, Jytte, også var med.

Bruce var et elsket medlem af familien Beier, og de gik ture med ham hver dag i det smukke snelandskab.


