
Lene Beier om sønnerne: Det betyder intet for dem

Lene Beier har lavet tv i mange år og er vant til at blive fulgt af et kamera.
Ægtemanden Anders har også haft sit eget tv-program, ”Bolighaj finder hjem”, men nu er det ikke længere kun de to, der er kendt fra tv.
I ”Beier på Alpehotellet” medvirker også parrets to sønner, 16-årige Arthur og 13-årige Otto.
Det har dog været helt naturligt for ægteparrets to drenge at blive filmet af et kamerahold på hotellet.

- De er fuldstændig ligeglade med det. Det betyder intet for dem, fastslår Lene Beier overfor BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:
- De kan bare være sig selv. Og de gider ikke en gang at se noget af det tv, jeg laver.

Familien er blevet fulgt af et tv-hold siden september 2024.
- De seks programmer spænder fra den dag, vi får nøglerne og kører hjemmefra. Det sidste bliver optaget i uge 7, forklarer Lene Beier.

Den yngste søn, Otto, går i en lokale skole, mens den ældste søn, Arthur, i øjeblikket er i lære i køkkenet på Hotel Edelweiss.

Sidste afsnit af ”Beier på Alpehotellet” sendes torsdag den 6. marts kl. 22.40 på TV 2 Fri.
