17. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Magnus Millang måtte dykke i halvfrossen sø: Ikke alt blev vist på tv i Familier som vores

Esben Smed og Magnus Millang i "Familier som vores". 
Esben Smed og Magnus Millang i "Familier som vores".
Foto: Julia Vrabelová/Zentropa/TV-2
I femte afsnit af "Familier som vores" dykkede karakteren Henrik ned i en sø. Han spilles af Magnus Millang, og virkeligheden var ikke helt, som man ser på tv.

Ikke nok med at karaktererne i ”Familier som vores” må flygte fra deres land som følge af den stigende vandstand, må godsejeren Henrik også leve med, at han har dræbt et andet menneske.

Værst bliver det, da han finder ud af, at den dræbte er søn af hans gode ven, og skyldfølelsen vil ingen ende tage.

Rollen spilles af Magnus Millang, der kom på overarbejde, da han i en scene skulle forestille at dykke ned til liget i en sø og skaffe afdødes vielsesring med op.

- Jeg kan huske, søen var -4 grader, og der blev sagt: ”Lad os lige fjerne isen, så det ikke ser ud, som om det er vinter”. Jeg var dernede længe, men ikke så længe som i scenen, fortæller skuespilleren, der som forberedelse til rollen har vinterbadet en del.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-13/20241003-Familier-som-vores-Pressedag-BB-SH-103_1SL3839-%281%29.jpg
Magnus Millang
Foto: Søren Jul Lamberth

Det er ikke Magnus Millang alene, som man ser dykke i søen, for der blev også brugt en stunt double, fortæller han.

- Det var ikke, fordi jeg ikke kunne, men jeg kunne ikke gøre det så mange gange. Når du laver scenen og dykker og kommer op og trækker vejret igen, gisper man, men det kan man ikke under vand. Det var en voldsom følelse. Det var svært at blive ved at være der for længe ad gangen, fortæller skuespilleren, der i høj grad har nydt at spille med i ”Familier som vores” og at arbejde sammen med Thomas Vinterberg igen.

- Jeg holder meget af at arbejde sammen med ham.

Familier som vores. TV 2-serie 2024.
Esben Smed, Thomas Vinterberg og Magnus Millang
Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2

Læs mere om: