Fuld fart på dronning Margrethe: Deler overraskende nyhed
Tivoli melder ud, at dronning Margrethe har lavet nye kostumer til årets store juleforestilling Nøddeknækkeren.
Nøddeknækkeren, en af verdens mest berømte balletter, i Tivolis version fra 2012, får repremiere den 30. november med dronning Margrethes flotte scenografi og kostumer.
Kreativ igen
I år kan publikum se frem til tre nye kostumer til forestillingen, skabt af Danmarks kreative dronning.
En anden nyhed i 2024 er, at den finske lysdesigner Mikki Kunttu i år skabe ny lysmagi til forestillingen.
Musikken er som altid af Tjajkovskijs.
Flere end 170.000 gæster har til dags dato oplevet Tivolis smukke version af Nøddeknækkeren, som i 2024 endnu en gang opføres i Tivolis Koncertsal.
Stor glæde for dronningen
Det er sjette gang, at den anmelderroste juleballet opføres i Tivoli.
Nøddeknækkeren indeholder 104 kostumer i hver forestilling.
De tre nye kostumer, som dronningen har skabt, er tre dansende snurretoppe, som bliver vakt til live i andet akt af forestillingen.
Dronning Margrethe siger om genopsætningen af Nøddeknækkeren:
“Jeg finder stor glæde i at bidrage til balletforestillingen Nøddeknækkeren. Selvom vi nu er i gang med sjette opsætning, er det fortsat meget inspirerende for hele holdet at arbejde med små justeringer og finpudsninger, der løfter den samlede oplevelse. Et eksempel er de nye kostumer til tre dansende snurretoppe, som er blevet en del af anden akt. Det har været en spændende opgave.”
Dronning Margrethe har opnået stor anerkendelse for sit arbejde med scenografi og kostumer til hele ni opsætninger i Tivoli, og arbejdet hidtil omfatter blandt andet produktioner som Fyrtøjet, Svinedrengen, Klods-Hans og Askepot samt den moderne juleklassiker Snedronningen.