20. dec. 2024
Af Laura Dalgård Hansen, Luise Marie Bekker

Netop afsløret: De skal optræde for kong Frederik

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Mikael Rieck
Kort efter nytår skal kong Frederik en tur til Herning for at overvære DR-showet "Sport 2024".

Flere gange har daværende kronprins Frederik overværet DR’s årlige sportsshow, og selv om han siden sidst er blevet konge, deltager han også i 2025.

Det fremgår af kongehuset officielle kalender, og nu løfter DR sløret for, hvad der skal ske til showet – og ikke mindst hvem der skal optræde for kong Frederik, der som bekendt er meget glad for musik.

Det bliver Christopher, Andreas Odbjerg og Ida Laurberg, der skal stå for de musikalske indslag, og derudover vil scenen være spækket med massevis af store sportsstjerner, som skal hyldes efter et helt forrygende sportsår.

I alt er der 12 priser, som skal uddeles på scenen i Boxen i Herning – herunder Årets Sportsnavn. Desuden skal der traditionen tro optages et nyt medlem i Hall of Fame.

Det er igen i år Josefine Høgh og Tina Müller, der styrer showet, når DR sender "Sport 2024" den 4. januar.

Læs mere om: