Haakon og Mette-Marit nyder solen: Er I klar til påsken?
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon satte torsdag gang i påskeberedskabet hos Røde Kors.
- Det arbejde, som de frivillige udfører både nu i påsken og året rundt, er utroligt vigtigt, sagde Haakon, da han og Mette-Marit var udenfor i solen for at give et nap med i forbindelse med det vigtige påskeberedskab.
Mette-Marit og Haakon i aktion
Åbningen fandt sted i Asker, hvor Haakon og Mette-Marit var i aktion.
- Er I klar til påsken med alt, hvad det indebærer, kom det fra kronprinsen, der fik et bekræftende svar over sin walkie talkie, og det var jo godt.
- I yder en utrolig flot indsats. Så erklærer vi Røde Kors påskeberedskabet for åbnet, sagde kronprins Haakon, mens han havde Mette-Marit ved sin side.
Dejligt vejr
Begge så ud til at nyde at være på job i skønt solskinsvejr.
Kronprinsparret rettede også en tak til alle de frivillige Røde Kors-arbejdere samt ønskede dem god påske.
Det hele foregik digitalt, og stemningen var rigtig god fra start til slut, hvilket lover godt for påsken i det norske.