Midt i svær tid: Kronprins Haakon fik endelig lidt at glæde sig over
Kronprins Haakon har siden den 6. august været i Frankrig for at følge De Olympiske Lege i Paris.
Haakon skulle ifølge planen have været i Paris i selskab med kronprinsesse Mette-Marit, men kronprinsessen meldte afbud til turen i sidste øjeblik.
Netop nu er der i Norge stor fokus på en alvorlig sag, der involverer Mette-Marits søn Marius.
Den kan du læse om her.
Sagen har naturligvis påvirket kronprinsessen, og også kronprins Haakon erkender, at det er noget, der påvirker ham.
Haakon så Norge vinde
Midt i de private udfordringer, har Haakon fulgt de norske atleter i Legene, og det har faktisk ikke været alt for opløftende.
På atletikstadion Stade de France har kronprinsen oplevet medaljer glippe på målstregen, og han har også set de norske håndboldherrer blive elimineret i OL-kvartfinalen.
Haakon fik dog endelig lidt at glæde sig over, da han torsdag aften i Lille så Norges håndboldkvinder besejre Danmark i OL-semifinalen.
Det fik ham til at smile.
Nu venter en OL-finale for Norges kvindelandshold lørdag på håndboldstadion i Lille, hvor modstanderen er Frankrig.
Danmark spiller et par timer forinden bronzekamp mod Sverige.