Glad Harald overrasker: Jeg tænker på jer
Norges kong Harald har været ramt på helbredet på det seneste, men det var nu ikke til at se i video-optagelse med en glad og smilende Harald, der i en helt særlig anledning sender en officiel hilsen hjemme fra slottet til alle landsmænd og -kvinder.
For mange er det noget af en overraskelse at se kongen i så fin form i denne tid, men påsken har en god effekt på flere af os, og den særlige tid gør i hvert fald Harald glad og optimistisk.
Stort smil fra Harald
Specielt på det billede, det norske kongehus på de sociale medier har brugt til kongens påskehilsen, kan man se, at Harald har masser af overskud til at smile.
Kong Harald sender hilsen
Kongen ønsker god påske, og håber at alle kan finde glæde i den kommende tid.
- Jeg vil ønske hver og en af jer en så god påske som mulig. Mange af os er skuffede over ikke at kunne være sammen med venner og familie. Jeg håber alligevel, at alle vil prøve at gøre deres bedste i forhold til situationen, vi er i. At vi alle kan finde glæde i små ting, som vi trods alt kan gøre. God påske – alle sammen, lyder det fra kong Harald, der også roser det norske folk for et unikt sammenhold i en svær tid.
Unikt sammenhold
- Det norske folk har vist et unikt sammenhold, tillid og tilpasningsevne over lang tid. Jeg er virkelig imponeret, lyder det fra kongen, der understreger, at det nu heldigvis snart bliver bedre.
Tænker på sit folk
- Nu lysner det. Og vores sammenhold har vi mere behov for end nogensinde, kommer det fra kongen, der tænker på alle i nationen i denne tid.
- Det vi har brug for, er at se slutningen på den situation, vi har befundet os i over et år. Mange er slidte og triste. Vi savner alle det normale liv. Alligevel – og netop derfor – vil jeg nu før påske sige, at jeg tænker på jer, siger en stærk og optimistisk kong Harald.