Derfor betyder særlig dragt meget for Margrethe: Jeg kan lide den
Dronning Margrethe er et kæmpe hit i programmet ”Kongehuset på Færøerne”, og hun fortæller blandt andet engageret om sit forhold til en nationaldragt, hun har båret ved mange lejligheder.
Dronningen udviklede sin egen måde til at styrke kontakten til færingerne, og en gave fra et af de tidlige besøg, en nationaldragt, fik en særlig langvarig effekt.
Dronning Margrethe er glad for dragt
- Min søster og jeg fik vores dragt på turen i 1959. jeg synes det, var vældig sjovt, vældig fint og var vældig glad for den og har siden altid brugt den, fortæller dronning Margrethe i ”Kongehuset på Færøerne”.
Nedenfor kan du klikke dig gennem en fin serie af billeder af de kongelige på Færøerne - et af billederne viser Margrethe og hendes to søstre i de fornemme nationaldragter..
For dronningen er der en helt særlig årsag til, at dragten betyder så meget, ud over at den er smuk at se på.
Nære bånd til Færøerne
- Jeg gør det i hvert fald, fordi jeg gerne vil vise, at jeg regner det for en smuk og festlig ting at have på, og at man viser, at man gerne vil have nære bånd til Færøerne. Det synes jeg, at man gør med den dragt, lyder det der fra dronningen, der har mere på hjerte.
Jeg kan lide den
- Og så kan jeg altså lide den, og det hjælper jo selvfølgelig mægtig meget, når man faktisk kan lide at have den på, og det har jeg indtryk af, at folk er glade for, at jeg gør, siger Margrethe, der fortæller, at hun i løbet af årene har fået nyt forklæde og nyt tørklæde til den færøske nationaldragt.