25. dec. 2021
Af Majken Munk

Vinderen af Hvem holder masken afsløret: Her er hans private kærlighed

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Hanne Juul
Æggemad er blevet kåret som vinderen af ”Hvem holder masken?”, og bag masken gemte der sig noget af en stjerne.

Endelig er vinderen af ”Hvem holder masken?” kåret.

Det blev den elskede Æggemad, som kan kalde sig vinder af første sæson af underholdningsshowet.

Men afslutningen betyder også, at seerne endelig skal se, hvem der gemmer sig inde i Æggemad.

Bag masken

Det var kun én af detektiverne, der endte med at gætte, hvem der gemte sig bag masken.

For det var nemlig Silas Holst, der gemte sig inde i Æggemad.

- Det har været lidt ligesom at være Clark Kent, som tager en Supermand-kappe på, og så kan man bare det hele, fortæller Silas Holst om oplevelsen.

https://imgix.billedbladet.dk/hvemholdermasken_prg8_1209_aeggemadafsloeretvinder_iartiklen.jpg
Silas Holst gemte sig bag Æggemads maske.
Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/ TV 2

Afsløret for børnene

Særligt glæder Silas Holst sig til, at hans to børn Maggie-My og Bob Jones opdager, at deres far er Æggemad.

- Jeg glæder mig til mine børn skal se det, for de er kæmpe fans af programmet. Jeg glæder mig til, at de ser jeg tager hovedet af, og de ser, at det er mig. De bliver de pavestolte af, fortæller han.

Skal giftes

Silas Holst fortæller også, at han sagtens har kunnet holde sin medvirken i ”Hvem holder masken?” hemmeligt for dem derhjemme.

Hans to børn Maggie-My og Bob Jones har ikke lugtet lunten, og det har hans forlovede Nicolai Schwartz heller ikke.

Udover Silas Holst nu kan kalde sig vinder af ”Hvem holder masken?”, har året også været fuld af andre gode nyheder.

Han skal nemlig giftes med kæresten Nicolai Schwartz, der friede til Silas Holst under en kærestetur på Marienlyst Kurhotel.

https://imgix.billedbladet.dk/_w5a05405_3_iartiklen.jpg
Silas Holst har været kærester med Nicolai Schwartz siden 2017.
Foto: Birger Storm

Parret, der har været sammen siden 2017, har endnu ikke sat en dato for brylluppet.

Læs mere om: