Dronning Rania deler helt private hjemmevideoer af familien: Jeg vidste, mit liv aldrig ville blive det samme igen
2023 må siges at være lidt af et kærlighedsår i Jordan.
Kong Abdullah og dronning Ranias to ældste børn skal begge giftes i år, og hvor kronprins Husseins bryllupsdato har været offentlig længe, har prinsesse Imans dato for brylluppet ikke været meldt ud.
Med kun en uges varsel blev datoen for prinsesse Iman, 26, og Jameels bryllup meldt ud i weekenden: Det unge par skal giftes på søndag den 12. marts.
På samme tid fandt dronning Rania sin vej til tasterne, og her har hun delt et rørende sammenklip af en lang række hjemmevideoer og billeder, hvor hun skriver om datterens forestående kærlighedsfest.
”Første gang, jeg holdt min lille pige, vidste jeg, at mit liv aldrig ville blive det samme igen. Om en uge skal hun giftes. Min elskede Iman, jeg er så glad på dine vegne og så stolt af alt, hvad du er,” skriver dronning Rania bl.a. til opslaget.
Se hjemmevideoerne herunder.
Udover kronprins Hussein og prinsesse Iman har kong Abdullah og dronning Rania børnene prinsesse Salma, 22, og prins Hashem på 18 år.
Kong Abdullah og dronning Ranias ældste barn, kronprins Hussein, 28, skal giftes med den jævnaldrende Rajwa Khaled bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz Al Saif den 1. juni.