5. jun. 2024
Af Maria Hoang

Bachelorette-Mads afslører: Risikerer gigantisk bøde

Mads Sundgaard Hansen og de to bachelorettes Lissa Paustian og Sofie Martinusen. 
Mads Sundgaard Hansen og de to bachelorettes Lissa Paustian og Sofie Martinusen.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Mads Sundgaard Hansen, der lige nu bejler til Sofie Martinusen i "Bachelorette", afslører, at deltagerne skriver under på en vild kontrakt, der potentielt kan koste dem en formue

Denne uge runder "Bachelorette" en milepæl, da det populære datingprogram er nået halvvejs i sæsonen.

Der går altså stadig en rum tid, før seerne får at se, om de to bachelorettes Lissa og Sofie finder kærligheden, og spørger man deltagerne i programmet, så er det ikke meget, de vil afsløre.

Til SE og HØR fortæller Mads Sundgaard Hansen, der er en af de mange bejlere, da også, at TV 2 i den grad har sikret sig, at "Bachelorette"-deltagerne ikke kommer til at sladre om programmets slutning.

– Vi har underskrevet en ret lang kontrakt med en masse, masse punkter, og der er også en pengebøde, hvis vi får spoilet noget, afslører Mads i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

Den 25-årige studerende fra Roskilde kan ikke komme nærmere ind på, hvor stor bøden er, men lidt vil han dog godt røbe:

– Den er sekscifret, slår han fast.

Du kan se Bachelorette på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Læs mere om: