Læs også
Jonatan Spang forlader Tæt På Sandheden: Denne kendis bliver programmets nye vært
Jonatan Spang deler søndag trist nyt via sin manager Annette Wigandt.
Over for Ekstra Bladet bekræfter manageren, at ægteskabet mellem "Tæt på sandheden"-værten og hans hustru Louise Lyberg er slut:
– Jeg kan bekræfte at, Jonatan og Louise har valgt at gå hver til sit. De har ikke yderligere kommentarer, og det håber jeg, I vil respektere, lyder det i en mail til mediet.
Parret, der bor sammen på Frederiksberg, blev i 2021 forældre til en pige.
Sammen driver de også produktionsselskabet Small Shoes P/S, hvor hun er bestyrelsesformand. Selskabet producerer blandt andet "Tæt på sandheden".
Selv samme program har Jonatan Spang holdt en pause fra siden foråret, da han med egne ord havde "trukket på sine reserver".