Græsk medie afslører brudeparrets overraskende beslutning: Her skal dronning Anne-Maries søn Nikolaos giftes med sin Chrysi
Det var ganske overraskende for mange, da den græske kongelige families kommunikationsafdeling overfor BILLED-BLADET for nylig kunne bekræfte, at dronning Anne-Maries søn Nikolaos af Grækenland skal giftes med Chryssi Vardinogianni.
Nikolaos, der blev skilt sidste år, og Chrysi, som blev skilt i 2023, skal faktisk allerede giftes den 7. februar ifølge græske og internationale medier, og BILLED-BLADET har fået bekræftet, at brylluppet finder sted i Athen.
Netop i hjertet af Grækenlands hovedstad Athen ligger Metropolis-kirken, hvor dronning Anne-Marie og kong Konstantin i 1964 blev gift, og hvor Nikolaos’ bror Philippos og hans Nina i 2021 samt Nikolaos’ søster Theodora og Mattthew Kumar i 2024 blev gift.
Nikolaos og Chrysi har valgt helt særligt sted
Og så skulle man tro, at Nikolaos og Chrysi Vardinogianni også skulle vies i den fornemme Metropolis-kirke, men sådan bliver det sandsynligvis ikke ifølge det græske medie mononews.gr, der blandt andet henviser til tv-magasinet Proino.
Proino har bragt et længere indslag om det kommende bryllup og om stedet, vielsen angiveligt foregår.
Det nævnes i artiklen, at det var ventet, at vielsen skulle afvikles i Metropolis-kirken, men man har i stedet valgt Agia Marina-kirken i den eksklusive Athen-forstad Ekali, hvor flere af landets mest magtfulde og velhavende familier har deres faste private base.
Den græske kongelige families kommunikationsafdeling har endnu ikke bekræftet oplysninger om kirken og bryllupsdatoen.