
Anders Agger møder overlægen Sara i Indefra-program: Én ting husker hun tit sig selv på

Anders Agger har i en periode på tre måneder fået lov at få adgang til Sikringen i Slagelse i DR-programmet ”Indefra med Anders Agger”.
Det er en afdeling for de mest behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark, som er dømt til at være på stedet eller et farlighedsdekret af Justitsministeriet.

I programmet møder han overlæge Sara Sloth Jørgensen, der har stillet op til et interview med DR.
Her forklarer hun, at der er en bestemt ting, hun tit forsøger at minde sig selv om.
Som overlæge på Sikringen har hun ansvar for at afgøre, hvilke tilbud de forskellige patienter skal have.
Der er plads til 40 patienter på Sikringen. I gennemsnit sidder patienterne over 10 år.
På Sikringen kan alle døre låses, men det er forskelligt, hvor meget patienterne sidder for låste døre.
Når man som tv-seer følger programmet, er det måske mærkværdigt at se en overlæge have en samtale med en patient, der befinder sig bag en glasrude eller er fastspændt.
Selv om det er hverdag for Sara Sloth Jørgensen, skal hun huske sig selv på én ting.
- Det er jo et kæmpe indgreb, vi gør i vores patienters frihed. Altså både at vi låser døren til nogle af vores patienters stuer, og nogen har tvangsfiksering på. Og det er vi bevidst om.
- Og jeg tænker også tit over, at det ikke må blive hverdag, fortæller Sara Sloth Jørgensen til DR.
Det koster i omegnen af 3,8 millioner kroner per sengeplads om året.

”Indefra med Anders Agger” kan ses søndage på DR TV samt mandag klokken 21.25 på DR1.