dronning margrethe

Dronning Margrethe 2.

Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10., var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. og i tiltale Deres Majestæt.

Dronning Margrethe har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland.
Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.

Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.

43 kærlige øjeblikke mellem Margrethe og Henrik

Dronningeparret blev farmor og farfar første gang den 28. august 1999, da prins Joachim og hans daværende hustru prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte Nikolai. Siden fulgte hele 7 børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John, søn af Kong Frederik og dronning Mary, fødtes den 15. oktober 2005.

Kong Frederik og prins Joachim har fået 4 børn hver:

Kong Frederik & dronning Mary:

• Kronprins Christian Valdemar Henri John, greve af Monpezat (2005)
• Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, komtesse af Monpezat (2007)
• Tvillingeparret Prins Vincent Frederik Minik Alexander, greve af Monpezat og
• Prinsesse Josephine Sophie Ivalo Mathilda, komtesse af Monpezat (2011)

Prins Joachim & grevinde Alexandra:

• Nikolai William Alexander Frederik greve af Monpezat (1999)
• Felix Henrik Valdemar Christian greve af Monpezat (2002)

Prins Joachim & prinsesse Marie:

• Henrik Carl Joachim Alain greve af Monpezat (2009)
• Athena Marguerite Françoise Marie komtesse af Monpezat (2012)
  

Søde billeder af Henrik og Margrethe med deres to sønner

Dronningen Margrethes studier

Margrethe gik på N. Zahles Skole i København og blev i 1959 student som privatist. Samme år gennemførte hun gruppeføreruddannelsen i Kvindeligt Flyverkorps.

I perioden 1960-65 studerede hun ved universiteterne i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London. Studierne havde især fokus på politisk videnskab og arkæologi.

Danmarks regent (1972 - 2024)

Margrethe 2. var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til hans ældste søn, prins Ingolf.

Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.

Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.

Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.

Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.

Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe 2. fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.

Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.

Derfor er Margrethe 2. den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.

Dronning Margrethe abdicerede den 14. januar 2024 og overlod tronen til sin søn Frederik - herefter kong Frederik 10.

Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke

Sådan lød dronning Margrethe 2.’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.

Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.

Interesser og et kunstnerisk talent

Udover sit virke som dronning og regent dyrker Margrethe 2. sine mange interesser, og især kunst og kreativitet er noget, som ligger dronningens hjerte nært.

Dronning Margrethe har blandt andet interesse for arkæologi og har deltaget i flere udgravninger, blandt andet i Etrurien. Denne interesse delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustav 6. Adolf af Sverige.

Yderligere er drinning Margrethe kendt for sin store kunstneriske interesse og tilhørende talent. Dronningen har stået bag design af julemærker, kostumer, broderier, bispekåber og illustrationer.

Også dans og teater er noget, som fanger dronningens øje, og derfor har hun været med til at designe og kreere kostumer, scenografier og découpager til blandt andre tv-teatrets ”Hyrdinden og skorstensfejeren” (1987), balletten ”Et Folkesagn” (1991), tv-filmen om H.C. Andersens ”Snedronningen” (1999-2000) og balletten ”Askepot” (2016, som blev fremført i Tivoli.

Læs meget mere om dronning Margrethes balletsucces Askepot her

Dronning Margrethes kunstneriske interesse har også udmundet i egne værker og hertil endda klækkelige priser på nationale og internationale kunstauktioner. Hun har flere gange udstillet på danske og udenlandske museer.

Dronning Margrethes æresbevisninger

Som Dronning af Danmark, bærer Margrethe mange dekorationer, ordener og tegn. Herunder er opridset de danske dekorationer:

• Elefantordenen
• Storkommandør af Dannebrogordenen
• Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX.s fødsel
• Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X.s fødsel
• Dronning Ingrids Mindemedalje
• Erindingsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
• Hjemmeværnets fortjensttegn
• Hjemmeværnets 25-års tegn
• Civilforsvars-Forbundets hæderstegn
• Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn
• Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje, Guld, Nersornaat

En moderne, glad og engageret regent

Dronning Margrethe har aldrig lagt skjul på, at hun altid har elsket sit job. Det har været en lykke for hende at være dronning over det danske folk, ligesom det har været en lykke for danskerne.

I over 45 år har Danmark dermed haft en regent, som ikke bare brænder for sit arbejde, men som også fra dag ét har udført det uden at sætte en fod forkert.

Margrethe kastede sig ud i rollen som regent som ganske ung, men det betød ikke, at hun veg tilbage fra at gribe magten, hvor beskeden den end måtte være i et moderne og konstitutionelt monarki som i Danmark. Hun var kun 31 år, endnu ret nygift og med to små børn. Selvom Margrethe var godt forberedt på sin nye rolle som Danmarks regent, betød tronskiftet en kolossal forandring i hendes unge liv.

Margrethe har altid vidst, hvad der var hendes skæbne i livet, og trods hendes generthed og evige ydmyghed, tvivlede Margrethe aldrig på, at hun kunne klare opgaven – dette måske på grund af hendes fars store kærlighed og tillid til, at hun kunne magte det, og at det var hendes skæbne. Frederik 9.s værdifulde støtte sammen med en grundig og alsidig uddannelse havde rustet hende godt til den store udfordring som Dronning af Danmark.

I dag er der stor enighed om, at det er dronning Margrethes fortjeneste, at kongehusets position står så stærkt. Danskerne støtter mere op om monarkiet, end befolkningerne gør i andre europæiske lande med kongehuse, og det er ikke uden grund.

Det er blandt andet takke være den moderlige følelse, som Margrethe har givet, når hun fremsatte markante holdninger og moralske synspunkter, hvad enten det var i hendes ikoniske nytårstaler eller i taler, som hun holdt ved andre lejligheder. Dronning Margrethe forstår nemlig at nå ud til danskerne, og det er klart en forudsætning for hendes popularitet. Det betyder også, at dronning Margrethe har et ægte og oprigtigt engagement i den danske kultur og den danske befolkning, som hun aldrig lægger skjul på. Dronning Margrethe interesserer sig for kulturlivet og det politiske liv samt til almindelige menneskers hverdag og naturen.

Dronning Margrethe har også formået at forny kongehuset og skubbe det væk fra gamle og stive traditioner, samtidig med at hun beholdt og sat en ære i de vigtigste. Hun var ikke bange for at tage fat, når det ver vigtigt, og hun frygtede aldrig hverken fornyelse eller moralske udtalelser, mens hun altid forstod med fineste elegance at agere som dronning af verdens ældste monarki.

Desuden kan det ikke undgås at nævne dronning Margrethes fine og sprælske personlighed, når det gælder hendes evigglade humør såvel som hendes farverige og spændende garderobe.

Se galleriet fra 2017, hvor Margrethe viser sin farverige og glade stil frem